Krone Case Eg 12.10.23 skærm (002) - Flipbook - Side 9
DRØMMEN OM EN 60’ER VILLA
Huset som lå her var bygget i 1960’erne, og det hårde vejr ved stranden havde
gennem tiden sat sine spor på det gamle hus. Parret valgte dog i første omgang
at renovere det - men det var grunden, som havde størst værdi og planen var
derfor at bygge et nyt hus.
”Vi ville bo i det gamle i minimum 5 år, og på den måde 昀椀nde ud af, hvilken planløsning, som fungerer for os, ligesom vi 昀椀k god tid til at tænke over, hvilket udtryk
det nye hus skulle have. Vi begyndte med en skitse på en blok, senere tegnede vi
det i et tegneprogram og til sidst tog vi kontakt til arkitekten Lars Qvist fra Qvist
Arkitektur, der 昀椀npudsede projektet,” forklarer Anders.
Drømmen var en stor villa med inspiration fra 1960’ernes æstetik, stramme
funktionalisme og rustikke materialer. Grunden er smal, og det var vigtigt for
parret, at huset blev bygget så bredt, som muligt, så de kunne få det optimale
ud af den unikke placering.
”Vi gik efter at få stemningen fra et 60’er hus, som det der lå her tidligere. Vi
ville også gerne have en pejsestue, ligesom vi gerne ville bygge med materialer,
som typisk fandtes i et hus fra denne periode, som mursten og egetræ. Vi gik
i gang i sommeren 2020, hvor vi rev det gamle hus ned og herfra gik det stærkt.
Vi er ud af en familie, som har renoveret mange huse, så vi har lavet så meget,
som vi kunne selv og fået hjælp til resten af lokale håndværkere,” fortæller Lotte.
9