00932 KRONE Brugervejledning A4 16sider 2025 web - Flipbook - Side 9
TOPHÆNGT VINDUE
Med et tophængt vindue udskydes rammens nederste del ved
åbning, mens den øverste del bevarer sin placering. Betjening
sker med grebet, der er placeret midt på underrammen.
Rammen kan fastholdes i en ventilationsstilling, der forneden giver
en åbning på 1-2 cm. Vinduet kan være forsynet med udskyderstang/
vinduesholder så vinduet kan ”låses” når det åbnes mere op.
TOPSTYRET VINDUE
Vinduets ”hængsler” (topstyringsbeslag) er monteret i rammens/
karmens øverste sider, og ved åbning udskydes rammens
nederste del, mens den øverste rammedel samtidig bevæger sig lidt
ned. Betjening sker med grebet, der er placeret midt på underrammen.
Ved åbning kan rammen fastholdes i en ventilationsstilling, der forneden
giver en åbning på 1-2 cm. Ved større åbning styres rammen af
friktionsbremser i topstyringsbeslagene.
”Bremsekraften” kan let justeres, men det er vigtigt, at friktionen
er den samme i begge sider. Vær ekstra opmærksom på,
at friktionsbremsen ikke sikrer rammens stilling under større
vindbelastning.
TOPVENDE VINDUE
Med et vindue med topvendebeslag kan vinduesrammen
udskydes og vendes helt rundt uden for karmen. Herved kan
rudens udvendige side også pudses indefra. Rammens betjening
sker med grebet midt i underrammen, og ved en åbning på 1-2 cm
kan rammen fastholdes i en ventilationsstilling. Topvendebeslag vil
ofte være forsynet med børnesikring, så rammen ikke kan åbnes
mere end 10 cm.
Når rammen vendes helt rundt, sker der en fastholdelse i pudsestillingen.
Vinduet skal kunne vendes med en stille og rolig bevægelse og uden tvang.
Er dette ikke tilfældet, skal vendebeslagene smøres. Rammen kan i øvrigt
åbnes til en vilkårlig vinkel, men bemærk dog, at rammens stilling da ikke er
sikret ved vindbelastning eller anden påvirkning. Der er ingen friktion i beslaget.
SIDEHÆNGT VINDUE
Hængseltypen kan være forskellig, men funktionen er den samme
for almindelige sidehængte vinduer. For ældre vinduestyper
(dannebrogs- og bondehusvinduer) anvendes der normalt
anverfere som lukkebeslag, mens rammen ved ca. 90o åbning
kan fastholdes af stormjern.
Nyere vinduestyper betjenes med et enkelt greb i rammens lukkeside,
og i åben stilling kan rammen være styret af en friktionsbremse.
Under større vindbelastning, kan friktionsbremsen dog ikke med
sikkerhed fastholde rammens stilling.
9